Nyt fra lægehuset

Kære alle velkommen til Vores Lægehus ved lægerne Hjorth & Grarup

Klik her for at finde vej…

Det er nu igen muligt at bestille tid via e-portalen.  Det er ikke alle vores tider som er tilgængelige over e-portalen. Kontakt derfor klinikken telefonisk ved behov for en tid.

Ved symptomer som forkølelse og hoste, da skal der bæres mundbind i klinikken

Alle spørgsmål omkring Influenza og covid vaccination skal rettes til Region Sjælland. Det er ikke i denne sæson er muligt et blive vaccineret i almen praksis.

Vi har en uddannelseslæge i klinikken som starter 01.12.23 Christian.

DER ER EN LÆGESTUDERENDE HOS DIN LÆGE

Din læges praksis er godkendt som uddannelsessted for vordende læger. Den studerende bliver læge om kort tid og er her for at lære at arbejde som praktiserende læge. Den studerende skal være her i 8 dage over fem uger og arbejder under vejledning af din læge. 1) Du vil måske blive spurgt, om du vil tale med den lægestuderende før du taler med din læge. Bagefter kontrollerer din læge konsultationen.

2) For at blive bedre til at tale med patienter skal den studerende se sig selv på video. En af disse optagelser skal den lægestuderende bruge til sin afsluttende eksamen. Du kan derfor blive spurgt, om du vil tillade, at din samtale med den lægestuderende bliver optaget på video. Begge dele er naturligvis frivilligt for dig. Giv sekretæren besked, hvis du kun ønsker at tale med din læge. Vi håber du vil hjælpe os med at uddanne fremtidens læger!

Med venlig hilsen Underviserne Afdeling for Almen Medicin Københavns Universitet

Vigtigt at vide:

Alle vores tider er vejledende da der kan opstå akutte problemstillinger som forsinker de planlagte konsultationer .
Der afsættes 10-15 minutter til din konsultation. Du kan derfor ikke forvente at få løst mange problemstillinger i samme konsultation. Tiden inkluderer journalføring evt. henvisninger og receptfornyelser. Ved flere problemstillinger ligges plan for udredning og medgives evt. en ny tid.
Vi bestræber os på, at du kan få tid ved den læge du ønsker. Men ved travlhed eller sygdom/ferie/kursus vil du blive tilbudt tid ved en anden læge

Vi tilstræber at være tilgængelige på telefonen dagligt fra 08.00-16.00

Receptfornyelse håndteres via mail eller telefon.

Der er nu mulighed for video-konsultation som aftales telefonisk.

Vi gør opmærksom på at vi dagligt har lukket imellem 12.15-13.15

Sekretærens telefontider 09.30-12.00 alle hverdage

Ons+ torsdag 14.00-15.00